En historie om ægte deleøkonomi

Pressekontakt:

  • Stifter Thomas Pedersen (formel titel er adm. dir.)
  • Telefon: +4560629390
  • E-mail: presse [at] floragora.dk

Om idéen bag Floragora

Floragora.dk blev lanceret i juni 2016. Historien bag er ret enkel:

Idéen opstod efter at stifteren af Floragora, Thomas Pedersen, havde købt et sommerhus i 2014 og endte med at købe rigtig mange stauder fra andre private haveejere, som var i gang med at omorganisere deres haver – eller som bare havde for mange blomster, som der ikke længere var plads til. Med sommerhuset kom også rigtig mange stauder (af slagsen kaldet blå iris). Efter at havde gravet dem op ad græsplænen gik de fleste af dem til, fordi Thomas bare stillede dem i spade og baljer, fordi der simpelthen var for mange.

Imens dette stod på stødte Thomas på det problem, at der ikke fandtes en god hjemmeside for private som gerne ville handle med blomster – enten i form af byttehandler eller som gerne vil købe og sælge imellem hinanden.

Og som tiden gik og Thomas’ haveinteresse var hurtigt voksende og han fandt ud af, at glæden ved blomster ikke kun er at se dem vokse og blomstre – men det i lige så høj grad er at dele oplevelserne med andre. Så da en webudvikler spurgte om Thomas havde nogle idéer til et projekt, gik de i gang med at skabe Floragora.dk.

Om timingen

På tidspunktet for lanceringen af Floragora er idéen om deleøkonomi vidt udbredt og dækker alt fra biler til udlejning af lejligheder og huse. Dertil kom at der i mange byer allerede fandtes arrangementer, hvor private mødtes og byttede blomster.

Så en digital platform for at bytte, købe og sælge blomster lå meget tæt på blot hjælpe haveelskere med at sætte strøm til noget, som haveejere har gjort i mange år – længe før at deleøkonomi overhovedet blev noget medierne beskæftigede sig med. Dertil kom at en veldesignet platform også kunne skabe fornøjelse og erfaringsudveksling  imellem havejere, så Floragora skulle være mere end udelukkende en markedsplads, det skulle også være et lille socialt medie i sig selv.

Derfor er Floragora blevet til ud fra en idé om at det skal være meget mere end et nulsums-site for køb, salg og bytte. Målet er at skabe et online community, hvor folk kan dele deres interesse i form af billeder, gode idéer, og personlige succeser med hinanden ligesom de også kan stille spørgsmål til de andre brugere.

Ressourcer: Logoer

Download pakke med logoer.

Ressourcer: Billede

Billeder af idémand og stifter Thomas Skovgaard Pedersen

hoestanemone-small

Klik for et billede i høj opløsning.

purpur-solhat-small

Klik for et billede i høj opløsning.

Image of Flauwer founder

Klik for et billede i høj opløsning.